Printfriendly

torsdag den 31. december 2015

Happy New Year





Tak for et fantastisk 2015 her på bloggen !

Det er dejligt, at så mange har lyst til at følge med - ligesom jeg selv har stor fornøjelse af at følge så mange dygtige bloggere derude både i ind- og udland.

Ikke mindst på grund af opskriften på Seagull tørklædet, som i skrivende stund har haft næsten 80.000 sidevisninger, har min blog været godt besøgt, og det er enormt hyggeligt at kunne dele det med jer.

Jeg håber, at vi fortsat på kryds og tværs, kan dele trends og impulser til mange hyggelige og kreative timer i 2016.

Sprudlende hilsner
Charlotte

lørdag den 19. december 2015

Sød værtindegave - Engel med julegodter....

Jeg fortsætter lige med et enkelt indlæg mere om genbrugsglas, som ret hurtigt kan omdannes til en fin værtindegave.

Julen har mange traditioner, og ofte ligger der flere julefrokoster i rap lige efter den store aften, og hvem husker altid lige at købe den lille ekstra opmærksomhed til værtinden. Tit og ofte er det først, når man står med det ene ben ude af døren 1. juledag til middag! 



Der ingen fyld i/under englen, og jeg har heller ikke limet kjolen fast til låget, da jeg
egentlig synes det var fint nok, at den bare kan tages af og på.

Jeg var helt solgt, da jeg så denne fine engel fra 'Strikkefåret'.
Faktisk har jeg lavet 3 stk., men det er jo altid sådan, at man skal lige igang og prøve opskriften af, så denne model er den sidste, jeg lavede.

Vingerne er formet i blød kobber-wire fra Søstrene Grenes, og er
syet fast med sytråd på begge sider af 'knuden'

Der er mange muligheder for at eksperimentere med farver og mønstre på både kjole og hår - og lige såvel, om man er til guld, sølv eller kobber, så der er virkelig stor chance for at ramme en stil, der passer til både modtagerens smag og hjem.

Til glorien har jeg anvendt kobber-ståltråd, hvor jeg først har trukket
 3 forskellige slags perler på og så ellers bare viklet tråden omkring
et par gange

Glasset er et helt almindeligt syltetøjsglas, som jeg har fyldt op med gode gammeldaws bolsjer, men det kan jo næsten være, hvad som helst, man ønsker at putte i. Det kunne også fint være hjemmelavet marmelade, en lækker dressing, olier osv. - du bestemmer :-)

mandag den 14. december 2015

Det bli'r årets sjoveste pakkespil.....

.... i hvert fald for mig, for jeg synes selv, at det er blevet én af de sjoveste gaver, jeg hidtil har lavet.

Hvis du husker 'spøgelset, der blev taget til fange' i mit tidligere indlæg, så kommer her det færdige resultat. 
Knapt 1 pose mini-marshmellows kunne der bliver plads til i glasset, og spøgelset er nu helt gemt væk..... lige indtil man skruer låget af.



tirsdag den 8. december 2015

Klokken er mange - og spøgelset er taget til fange!


I år har jeg tænkt mig at være 'bevæbnet' til tænderne til det årlige pakkespil, og man kan vist roligt sige, at produktionen er godt igang.
Her vil jeg gerne dele én af idéerne - nemlig 1 stk. spøgelse taget til fange.


Jeg nåede desværre ikke at skrive opskriften ned, og pt. har jeg ikke tiden til det, men det er ikke et uoverkommeligt projekt, hvis man bærer viljen i hjertet.
Et spøgelse skal jo ikke være alt for perfekt, men må gerne være lidt 'skæv' og anderledes. 
PS - glasset er blot et genbrugsglas fra små kartofler.


Jeg overvejer at fylde glasset med mini-marshmellows og se, om det kan dække spøgelset helt, for så bliver det en ekstra surprise, når låget skrues af, og spøgelset følger med op. 
Det skal prøves !

Du kan evt. også prøve at hækle noget refleksgarn med ind i, eller dekorere glasset med noget rigtigt uhyggeligt.
Frem med fantasien :-)